|
Primo lister er markedsledende inden for lister i plast og komposit. Lister langs vægge og vinduer i laaaaaaaaaange baner. Men det er ikke alle i markedet, der er klar til at skifte træ og traditioner ud med det superfleksible materiale.
Udfordring: Derfor ønsker Primo lister en kampagne, der sætter fokus på listernes mange fordele og muligheder – og ikke mindst skabe synlighed og styrke positionen på markedet hvor konkurrenterne begynder at udfordre markedslederen.
Fordommene mod listerne er mange især blandt de professionelle. Kampagnerne skal derfor målrettes forskellige segmenter – og alligevel have en rød tråd på tværs af kampagnerne, da både proffe og private handler i fx trælasten. Lister er et absolut lav-interesse-produkt og i rigtig mange husstande, så er det noget af det der aldrig rigtig er blevet færdig…
Løsning: Vi har udarbejdet et kampagnekoncept, der sætter listerne i fokus og får dem helt ud til håndværkerne via direct mails og pilothåndværkere, der er friske på at udfordre fordommene. Det suppleres af en serie af små film, hvor listernes fordele fremhæves fx at de kan skjule ledninger og at de er superfleksible (så de bare kører uden om musehullerne).
Klik her og se filmene:
Spot 1 >>> Spot 2 >>> Spot 3 >>>
Vil du vide mere om integrerede kampagner, så er vi klar til at inspirere dig over en kop kaffe. Er du klar?
|