|
Fredericia MesseCenter er Danmarks 3. største messecenter og ligger lige i hjertet af Danmark. Tusindvis af kvadratmeter forvandles hver dag til mange forskellige typer af messer, konferencer, koncerter, events… Men shhhhhhhhh… det er en velbevaret hemmelighed… endnu!
Udfordring: Fredericia MesseCenter er Danmarks 3. største messecenter – og har altid haft kalenderen fuld af fagmesser. Men markedet har ændret sig markant og derfor skal det gamle messe center også følge med … og gerne gå foran.
Det handler om langt mere end ”rum og rammer”. Det er om oplevelsesøkonomi i højeste potens, det er salgskraft til messerne, det er inspiration til at kunderne får endnu bedre messer og det er nyudvikling af produkter indenfor event, konference, koncerter, møder… og derfor er det ikke et messecenter – men et mødested lige midt i Danmark C.
Løsning: Vi har udviklet en ny visuel identitet til det helt nye navn. Et friskt koncept, der ruller den orange løber ud til at give kunderne helt nye typer mødeoplevelser. Fra indgangsparti til brevlinie, fra lanceringskampagne til salgsmaterialer, fra rum og rammer til onlineløsninger. Det handler nemlig om at tænke 360 grader hele vejen rundt branding … lige præcis det de kan skabe for deres kunder.
” ImageConsult har udfordret os til at være modige, til at skrue op for både ide, farver og koncepter. Med energi, engagement og hjertevarme. Professionelt på den fede måde.” Grete Grünberger Højgaard Frank, direktør
Vil du vide mere om visuelle identiteter og integrerede kampagner, så er vi klar til at inspirere dig over en kop kaffe. Er du klar?
|